Dadler med peanutbutter og chokolade opskrifter, dadel snack med peanutbutter, konfekt med dadler, nem konfekt med dadler, konfekt med peanutbutter, opskrifter med dadler
Jul,  Opskrifter

Dadler med peanutbutter og chokolade

Dadler med peanutbutter og chokolade er en snack du nemt kan lave og som smager himmelsk.

Som barn forstod jeg ikke min mors (og alle andre voksnes) begejstring for dadler i juleperioden. Som voksen er det blevet en fast del konfekten til jul, at der skal være dadler på bordet. Kombinationen af dadler, peanutbutter og chokolade er virkelig lækker.

Dadler kan indgå i dessertkøkkenet – men også være små snacks på f.eks. en buffet, tapasbræt eller som en snack til osten. Og så er der jo alle de lækre muligheder for dadler i konfekt, raw food, raw cakes – altså kager, konfektkugler og så videre som tilberedes med rå dadler – enten friske eller tørrede.

Når du vælger dadler, så vælg gerne nogle der er godt lækre bløde, såsom medjool dadler. Medjool dadler har typisk også en god størrelse, hvilket betyder du kan have ekstra peanutbutter i – ren win-win situation. Det er op til dig selv om du ønsker at dyppe i mørk eller lys chokolade. Personligt foretrækker jeg mørk chokolade ellers bliver det alt for sødt til min smag. Lukker du øjnene, kan smagen næsten gå for en Snickersbar – bare væsentlig sundere og mere nærende.

Dadler med peanutbutter opskrift

Ingredienser

  • 10 dadler
  • 2 spsk peanutbutter
  • 100 gram mørk chokolade
  • Saltede peanuts

Fremgangsmåde

  • Start med at udstene dadlerne – skær et lille snit for oven og fjern så stenen.
  • Kom peanutbutter ind i dadlerne.
  • Smelt chokoladen. Overtræk dadlerne.
  • Drys lidt hakkede peanuts på toppen.
  • Sæt dem et køligt sted så chokoladen stivner.

Opbevar dadel snacksene i køleskabet i tætlukket beholder. Så både smager og holder de sig allerbedst. Kom madpakkepapir eller bagepapir hvis stykkerne ligges i lag.