Nemme madpandekager
Opskrifter

Nemme madpandekager

Pandekager er altid et stort hit. Lav en stor stak nemme madpandekager og server sammen med en masse forskelligt tilbehør, så kan børnene lave deres madpandekage lige som de ønsker den.

Herhjemme er nemme madpandekager med fyld et kæmpe hit, særligt hos familiens yngste medlemmer. Begge spiser altid ekstra godt når der er pandekager på bordet.

Her er lidt forslag til tilbehør: majs, ærter, revet gulerødder, agurk i tern, tomat i tern, kyllingetern, fetaost, revet ost, dressing osv. Mulighederne er mange og børnene elske selv at kunne sætte præg på deres egen mad.

Ingredienser

3 Æg

1/2 tsk. salt

125 g. Hvedemel

75 g. Majsmel

3 dl. Mælk

Samt margarine eller smør til stegning.

Fremgangsmåde

Start med at blande æg med de 2 slags mel og salt, rør det godt sammen. Tilsæt derefter mælken lidt af gangen. Varm en pande og steg pandekagerne.

Pandekagerne kan med fordel laves i forvejen, så de bare lige skal en tur i oven inden servering.

Velbekommen!