Hverdag,  Jul

Julehjælp 2024 – gør en forskel

Ingen børn skal føle sig udenfor. Slet ikke i julen. Giv udsatte børn en god jul – hjælp med at sikre årets julehjælp 2024 til udsatte børnefamilier i Danmark.

For tusindvis af børn handler julen ikke om, hvad de ønsker sig – men om, hvad de må undvære.

Julen er hjerternes fest. Mens de fleste børn og voksne glæder sig til julen, så er højtiden for mange børnefamilier i Danmark forbundet med store bekymringer og afsavn. De har ikke råd til julemiddag, juletræ eller gaver. Ikke mindst for børnene er julen forbundet med følelsen af at stå udenfor.

Det er en højtid, som i udsatte familier er præget af det helt modsatte af, hvad julen ellers er med glæde og hygge. Forældrene er kede af, at de ikke kan give deres børn den jul, de ville ønske, de kunne, og de mærker, at børnene også bliver påvirket af deres stress og bekymringer. Det er ulykkeligt for alle parter.

Jeg er selv opvokset med en mor, der kæmpede med at få det til at løbe rundt økonomisk. Alle fortjener en jul, der spreder den magi, som lige præcis julen kan. Det handler ikke så meget om størrelsen på eller antallet af gaver men om samvær, om glæde, om tryghed. Og det er desværre ikke alle børn i Danmark forundt. Derfor vil jeg gerne opfordre alle der læser med og som har mulighed for det, til at give lidt til dem der ikke har så meget. Selv små beløb og andre donationer kan gøre en forskel, hvis flere spæder til.


Hvad er julehjælp?


Julehjælp er en traditionel form for økonomisk støtte til enlige forsørgere eller udsatte børnefamilier, der har brug for en ekstra håndsrækning i juletiden. Julehjælpen består som regel af et pengebeløb eller gavekort til indkøb af f.eks. gaver, madvarer og andre af julens lækkerier. Udover økonomisk støtte kan julehjælp også omfatte donationer af tøj, legetøj og andre nødvendigheder, som kan gøre julen lidt lysere for dem, der har mest brug for det.

Steder der tilbyder julehjælp 2024

Herunder ser du en liste med forskellige steder hvor man kan søge julehjælp. Flere af stederne har lukket for ansøgninger for i år, men alle donationer er stadig hjertelig velkommen og kan gøre en stor forskel for udsatte børnefamilier i Danmark.

Kontakt din kommune vedrørende lokale julehjælpsordninger. Mange lokale kirker og Lions-klubber deler også julehjælp ud.

Familiestøtten – Vil som sidste år uddele gaver og “tørvarer” kort før Jul -hold øje med deres facebookside: https://www.facebook.com/familiestoetten 
 

Søg hjælp via Facebook – Mange organisationer annoncerer deres julehjælpsprogrammer her. Men der er findes også mange private som gerne giver ud. I den by vi er bosat, har der den seneste tid været mange opslag med privat der giver pakkekalender, julekalender, mad mm. væk

Lions – Find din lokale Lions klub: https://www.lions.dk/

Julehjælpen.dk – Hvis du godkendes til julehjælp gennem Julehjælpen.dk, får du adgang til at søge donationer i deres gaveportal. Trængte familier i Danmark med børn under 18 år kan søge julehjælp. Søg hurtigst muligt – julehjælpen lukker, når de ikke kan hjælpe flere: https://julehjaelpen.dk

Kirkens Korshær – Mange tilbud bl.a. tøjuddeling om torsdagen, rådgivning, bisidder til møder, klub for sårbare unge mellem 12 og 18 år, torsdagscafé med kaffe og hygge: https://kirkenskorshaer.dk

Foreningen til støtte for mødre og børn – Yder økonomisk eller rådgivningsmæssig støtte til enlige mødre eller fædre og gravide, herunder uddeler foreningen julehjælp. Foreningen til støtte for mødre og børn: https://xn--brnesagen-l8a.dk/foreningen-til-stoette-for-moedre-og-boern

Dansk Folkehjælp – Ansøgningsfrist er overskredet. Der gives 800 kr. til mad pr familie og 500 kr. pr barn til gaver https://folkehjælp.dk 

Mødrehjælpen – Ansøgning fra 10. oktober til 2. december 2024 kl. 10. Der gives hjælp til max 3 hjemmeboende børn under 18 år, beløbet er 550 kr. pr barn og der gives svar senest torsdag den 19. december. Har du ikke penge at hjælpe med, kan du donere aflagt legetøj eller børnetøj til nogle af Mødrehjælpens butikker, som også kan komme til gavn for børnefamilier med en lav økonomi: https://moedrehjaelpen.dk/forside/soeg-julehjaelp

Røde Kors – Ansøgning fra 1. november 2024  – søg via linket og vælg lokalafdeling. Røde Kors uddeler fortrinsvist julehjælp til økonomisk trængte børnefamilier. I de fleste tilfælde har Røde Kors et samarbejde med kommunen, der hjælper med at vurdere, hvilke familier der har mest brug for julehjælpen. Der gives typisk gavekort til COOP på 900 kr. pr familie eller en julekurv med lækre julevarer: https://www.rodekors.dk/jul/julehjaelp

Frelsens Hær – Man kan ansøge om julehjælp fra Frelsens Hær i perioden 1. november til 30. november via et specielt link, som kun er aktivt i denne periode. Alle der søger om julehjælp, skal gøre rede for deres indtægter og udgifter og til sidst kigger vi i Frelsens Hær på den enkelte families rådighedsbeløb og træffer beslutning ud fra disse oplysninger: https://www.frelsenshaer.dk/hjaelp/julehjaelp

Blå Kors Ansøgning åbner den 22. oktober 2024 Der gives til mad og gaver: https://www.blaakors.dk 
 

Der findes helt sikkert mange flere steder i de nævnte på listen. I mange byer finde man også ønsketræer. Ønsketræet er et juletræ med ønskemærker fra børn af udsatte familier. Her kan de der har lyst tage et mærke fra træet, købe en gave og lægge den under træet sammen med ønskemærket. En mulighed kan også være at donere aflagt legetøj og tøj til nogle af landets mange krisecentre.

Jeg tjener absolut intet på dette blogindlæg. Men som tidligere nævnt er julen hjerternes tid og jeg ønsker at alle børn skal have den jul de drømmer om.